Historien
Kong Hans Kælder ligger i hjertet af det historiske København.
Kong Hans Kælder er en klassisk oase af gastronomisk luksus. Siden 1976 har Kong Hans Kælder været et forbillede på den dansk gastronomiske scene og blev i 1983 den første danske restaurant med en Michelin-stjerne.
I snart 50 år har Kong Hans Kælder været et toneangivende gastronomisk fyrtårn – i Danmark og internationalt. I 2014 overtog Mark Lundgaard ledelsen som køkkenchef og samlede ikke bare én men to Michelin-stjerner op, da restauranten i 2021 endnu engang blev centrum for international anerkendelse og opmærksomhed med to Michelin-stjerner på facaden.
Oprindeligt var det Lene og Sven Grønlykke som sammen med Inge og Klaus Rifbjerg blev pionerer for opstarten og udviklingen af den danske restaurationsscene, vi kender i dag. De skabte med åbningen af Kong Hans Kælder et madtempel af internationalt format.
I årene der er gået har kun fire køkkenchefer tegnet Kong Hans Kælders imponerende fortælling.
1976-1981
Michel Michaud
Michel Michaud var Kong Hans Kælders første køkkenchef. Han bragte det franske køkken til Danmark og satte barren højt med udvikling af Kong Hans Kælders unikke DNA, som restauranten stadig anerkendes for.
1981-1996
Daniel Letz
Daniel Letz overtog som kun 22-årig ledelsen og bragte frisk fornyelse til Kong Hans Kælder. I 1983 blev Kong Hans Kælder honoreret som den første restaurant i Danmark med en Michelin-stjerne.
1996-2014
Thomas Rode
Thomas Rode var køkkenchef i 17 år. Med Kong Hans Kælders logo tatoveret på sin krop satte han et markant og personligt aftryk på restauranten, maden og dansk gastronomi generelt.
2014-
Mark Lundgaard
Mark Lundgaard er den nuværende køkkenchef, og han er som den eneste lykkedes med at opnå to Michelin-stjerner til Kong Hans Kælder.
I 2023 fastholdt Kong Hans Kælder sine to Michelin-stjerner med et køkken i rivende udvikling og store visioner for fremtiden.
I 2024 vil Kong Hans Kælder gennemgå en større renovering, som skal gøre restauranten klar til en ny gastronomisk æra.